Bernhard Bangs Allé 2
Bernhard Bangs Alle 2, 2000 Frederiksberg, Danmark

· Købscases (Igangværende)

Beskrivelse

Lejligheden på Bernhard Bangs Allé er en skøn, ny-istandsat lejlighed på 92 kvm, fordelt på 3 værelser, beliggende på Frederiksberg.

Boligen er flot og helt igennem istandsat og moderniseret med attraktive kvaliteter såsom altan, stort bad og en super planløsning. De store vinduespartier, såvel som altanen, sikrer et skønt lysindfald både sommer og vinter. Her er 2 store og rummelig stuer, hvor man snildt kan benytte den ene stue som værelse, idet stuen (med altanen) er rigelig stor til både sofa og spiseafdeling – og endda har en charmerende karnap, hvor man kan indrette sig med et skrivebord eller en dejlig læsekrog. Smukt afhøvlede gulve og en fin loftshøjde giver ekstra atmosfære. I badeværelset har man valgt en flot kombination af terrazzo og brede fliser, separat brus og her er rigtig god plads. Køkkenet er holdt i hvide elementer og har dejlig meget bordplads. Det 3. værelse er ligeledes stort, har indbyggede skabe og i fordelingsgangen er også god skabsplads. Sidst men ikke mindst er der en praktisk entré. Lejligheden ligger dejligt højt hævet over gadeniveau og man er ikke generet af indkig.

Hovedejendommen er også særdeles velfungerende og er gennemgående velholdt og renoveret, eksempelvis termoruder, altaner, tagrenovation og facade. Faldstammer samt vandrør er også blevet skiftet i 2014 og ejendommen har rigtig gode faciliteter såsom elevator, vaskekælder, cykelkælder samt brugsret til kælderrum. Desuden har ejendommen en ugeneret og hyggelig fælles have, og gratis parkeringspladser i gården samt mulighed for leje af garage.

Yderst central beliggenhed med et hyggeligt nærmiljø og i gåafstand til Lindevang Metro, gode indkøbsmuligheder samt grønne områder ved Lindevangsparken og Grøndalsparken. Derudover har du kort afstand til bl.a. den nye Flintholm svømmehal, CBS, Frederiksberg Centeret, det klassiske Frederiksberg-kvarter ved ’5. juni plads’, caféer, specialbutikker og meget, meget mere. Kvarteret er med andre ord godt forbundet med den resterende del af byen, hvor man nemt og hurtigt kommer til og fra både med offentlig transport, cykel såvel som bil.

  • Købt: 1/5 2018
  • Istandsat: 2018

Beliggenhed